Bushlord Bushcraft kniv - Sort Micarta - Med eller uden tændstål - Joker Knives

- 15%

Variant: Uden tændstål
Pris:
Tilbuds pris845,00 kr Normal pris995,00 kr

Beskrivelse

Bushlord fra Joker Knives – Robust overlevelseskniv med skæfte i sort micarta

Joker Bushlord med skæfte i sort micarta er en kraftig, solid og særdeles skarp bushcraft- og overlevelseskniv, som er lavet til virkelig at blive brugt og prøvet af. Her er der tale om gennemført kvalitet hele vejen igennem – en kniv der føles stabil, og sikker i hånden og som er skarp og holdbar nok til at klare fx batoning og kløvning af mindre stykker træ.

Bushlord fås i to varianter: én med tændstål integreret i skeden og én uden.

En bushcraftkniv til dig, der stiller krav til dit grej

Klingen på Joker Bushlord er fremstillet i rustfrit Sleipner-stål, som er kendt for sin høje slidstyrke, gode skæreevne og evne til at holde skæret længe.

Klingen måler 12,5 cm og har en klassisk scandi grind, som er ideel til mange typer træbearbejdningsopgaver som snitning, klargøring af optændingsmateriale og den kan naturligvis også bruges til madlavning eller som jagt- eller fiskekniv. Samtidig er bladtykkelsen på 4 mm med til at give den styrke, der skal til ved mere krævende opgaver som kløvning og batoning.

Grebet er lavet i sort canvas micarta – et ekstremt slidstærkt materiale, der giver et fast og sikkert greb.

Kniv med kraftig læderskede - med eller uden integreret tændstål

Bushlord kniven kommer med læderskede, og kan vælges med eller uden tændstål. Begge varianter leveres med en kraftig læderskede i høj kvalitet med bæltestrop. Vælger du varianten med tændstål, følger der et solidt ferrocerium-tændstål med, monteret direkte på læderskeden.

Kniven er produceret i Spanien af Joker Knives, som er kendt for høj kvalitet, solidt håndværk og knive, der er lavet til at blive brugt.

Bushlord bushcraftkniven fås også med skæfte i grøn micarta, birk eller valnød. Alle varianter findes både med og uden tændstål.

Specifikationer for Joker Bushlord – sort micarta

  • Model: Joker Bushlord (med eller uden tændstål)
  • Stål: Sleipner (rustfrit)
  • Klingelængde: 12,5 cm
  • Klingebredde: 2,9 cm
  • Bladtykkelse: 4 mm
  • Slibning: Scandi grind (skandinavisk)
  • Greb: Sort canvas micarta
  • Vægt: ca. 235 g
  • Skede: Ægte læder med bæltestrop
  • Tændstål: Medfølger på udvalgt variant (ferrocerium, integreret i skeden)
  • Producent: Joker Knives
  • Fremstillet i: Spanien

Populære produkter

Sidst set