Beskrivelse
Joker Ember Sort Micarta – bushcraft-kniv med full tang klinge og robust micarta skæfte
Joker Ember Sort Micarta er en kompakt og solid bushcraft-kniv, som er lavet til at klare mange forskellige bushcraft opgaver, fra forskellige typer snitteopgaver og forberedelse af optændingsmateriale til lettere brændekløvning og batoning, hvor der lægges mere pres på bladet.
Kniven er full tang, hvor stålet fortsætter gennem hele skæftet i ét stykke. Det giver en stabil og robust konstruktion, som kan klare høj belastning og hårdt arbejde i naturen. Full tang gør kniven særligt velegnet til batoning og andre lignende opgaver.
Bladet er fremstillet i Sandvik 14C28N rustfrit stål med en hårdhed på 58–59 HRC. Stålet holder skæret længe og er nemt at slibe. Scandi-slibningen gør kniven ideel til de fleste træbearbejdnings opgaver, snitning og generel bushcraft, og giver samtidig et kontrolleret og rent snit ved præcisionsarbejde.
Skaftet i sort Micarta giver et fast og sikkert greb. Materialet er utroligt slidstærkt, hvilket gør kniven velegnet til brug året rundt. Kniven leveres med en kraftig sort læderskede med bæltestrop. Der medfølger også 2 meter type 3 paracord.
Specifikationer for Ember Sort Micarta fra Joker
- Skæfte: Sort Micarta
- Knivstål: Sandvik 14C28N
- Hårdhed: 58–59 HRC
- Bladlængde: 10,5 cm
- Bladbredde: ca. 2,8 cm
- Bladtykkelse: 3,7 mm
- Slibning: Scandi grind
- Konstruktion: Full tang
- Vægt: 170 g
- Samlet vægt inkl. skede og paracord: 270 g
Der medfølger skede i sort læder samt 2 meter type 3 paracord



