Beskrivelse
Joker Nomad 6.5 Camp Knife – Kraftig bushcraft- og lejrkniv
Solid og kraftfuld kniv til tunge opgaver i naturen
Joker Nomad 6.5 er en kraftig bushcraft- og campkniv lavet til opgaver, hvor mindre knive må give op. Med sin fuldtangede konstruktion og 5 mm tykke klinge er den velegnet til alt fra kløvning af brænde og groft træarbejde til madlavning og andre opgaver i lejren.
Klingen er fremstillet i Böhler N695 rustfrit stål, som holder skarpheden godt og samtidig tåler fugt og skiftende vejrforhold. Den 16,5 cm lange spear point-klinge giver både styrke og kontrol, hvilket gør kniven anvendelig til både grovere og mere præcise opgaver.
Skæftet er lavet i valnøddetræ, som giver et sikkert greb. Fuldtang konstruktionen sikrer dig masser af kraft og robusthed og gør kniven velegnet til hårdt brug i lejren og i vildmarken.
Kniven leveres med en kraftig læderskede, der beskytter klingen og gør den nem at bære i bæltet. Den fås i to versioner – med eller uden integreret tændstål i skeden. Der medfølger desuden signalfløjte, signalspejl og paracord, som kan være nyttigt udstyr på tur.
Joker Nomad 6.5 Camp Knife kniven er en arbejdskniv til bushcraft, shelterture, jagt og generelt friluftsliv, hvor værktøjet skal kunne holde til brug.
Specifikationer – Joker Nomad 6.5 Camp Knife
- Stål: Böhler N695 rustfrit stål
- Klingelængde: 16,5 cm
- Grebs længde: 12,5 cm
- Bladtykkelse: 5 mm
- Bladbredde: 37 mm
- Slibning: Flad
- Konstruktion: Fuldtang
- Skæfte: Valnøddetræ
- Vægt: ca. 360 g
- Skede: Læder (fås med eller uden integreret tændstål)




